Saint -Gobain Weber A/S
 
 Home
 Nyheder
 Produktprogram
 Referencer
 Kontakt
 Gør-det-selv
 
Søg i produktprogram / Håndbog:  
   
Udførelse
 Terrændæk
 Fundamenter
 Kældervægge
 Blokmurværk
 Letfyld
Projektering

 Terrændæk
 Fundamenter
 Kældervægge
 Blokmurværk
 Letfyld
 Linjetab - fundamenter
 Beregning terrændæk

Printversion

  Udførelse Leca® terrændæk


Bæredygtig jord

Før Leca® letklinker leveres, afgraves muld og ikke bæredygtig jord. Herefter afrettes bunden til den projekterede kote, om nødvendigt med stabilt grus, der vibreres.

BYG-ERFA erfaringsblad (13) 99 04 19, »Fundering af terrændæk«, beskriver styrkekravet til bæredygtig jord:

»Kravet til jorden under et terrændæk er, at den skal være trædefast og kunne tåle kørsel med lettere materiel. I ler måles styrken oftest ved vingeforsøg, og disse praktiske krav vil normalt være opfyldt, hvis vingestyrken Cv > 30 kN/m².

Styrken af sandede jordarter vil for samme praktiske formål stort set altid være rigelig i naturligt aflejret sand her i landet. Tilsvarende gælder for velkomprimeret sandfyld«.

Til toppen

Udlægning af Leca®
Når fundamentet er opmuret, og rørføringer samt rør-gennemføringer er etableret, udlægges løs Leca®.

Der kræves ikke udlægning og afretning af sandlag. Leca® laget tilpasser sig underlaget og kan udlægges direkte på bæredygtig jord.

Leca® laget udlægges med en overhøjde svarende til 8 % af lagtykkelsen. Ved udlægning med blæserslange er kun 5 % overhøjde nødvendig, idet materialet allerede ved udblæsningen
opnår en lejring, der svarer til 3 % komprimering.

Leca® kan udlægges og vibreres i op til ca. 40 cm lagtykkelse. Større lagtykkelser udlægges og vibreres lagvis. 2 overkørsler pr. udlagt lag giver som regel tilstrækkelig komprimering.

Til hjælp ved udlægning af Leca® 10-20 coated kan Leca® lagets topkote før og efter komprimeringen afsættes med laser og pladefodsstadie.

Hvis Leca® laget skal afrettes med fald er kotepinde, der i forvejen er jævnt fordelt over arealet, især velegnede.

Fald mod afløb etableres allerede i Leca® laget og ikke i betonlag, afretningslag eller slidlag.

Efterhånden som Leca® laget udlægges, udjævnes hele laget til den ønskede tykkelse - f.eks. med en asfaltskraber. Den løse Leca® tilpasser sig automatisk helt tæt til rør, rørgennemføringer
og langs fundamenter, så kuldebroer undgås.

Kombinationsgulve
Løsningen med kombinationsgulve, hvor der anvendes trykfast pladeisolering ovenpå Leca® letklinker, behøver ikke støbe-underlag.

Når Leca® laget er afrettet og plant, er det nemt og hurtigt at udlægge isoleringspladerne.

Ved rørgennemføringer etc. skæres isoleringspladerne til.

Når isoleringspladerne er lagt ud, efterfyldes med løs Leca®, hvis der er behov. Det sikrer effektivt mod kuldebroer i det øverste isoleringslag.

I kombinationsgulve, hvor den trykfaste isolering har et elasticitetsmodul > 900 kN/m² og en tykkelse ≤ 150 mm, kan den tilstrækkelige komprimering af Leca® laget ske ved at komprimere
direkte oven på isoleringspladerne med en let pladevibrator med bred plade.

Svindarmeringen til gulvbetonen samt eventuelle gulvvarme-slanger kan herefter klodses op på isoleringspladerne.

Terrændæk uden trykfast pladeisolering.
Når den løse Leca® udgør hele isoleringslaget går arbejdet lettere, når man udlægger støbeunderlag i hele gulvets udstrækning. Anvend et diffusionsåbent materiale som f.eks. Leca® net, fiberdug eller en kombination af begge.

Leca® net er svejste stålnet af 4 mm koldtrukket ribbet armeringstråd med 150 mm masker. Det leveres i måtter på 2,5 x 2,15 m og 5,0 x 2,15 m.

Leca® net er godt at gå på, da det fordeler trykket på Leca® laget. Samtidig er Leca® net velegnet som underlag for opklodsninger af rør eller armering.

Leca® net kan med fordel udlægges før Leca® laget komprimeres. Nettet øger pladevibratorens arbejdsbredde, og gør det lettere at
trække den rundt i snævre hjørner uden at den »graver sig ned«. Komprimeringen udføres med en let pladevibrator med bred plade.

En støbemembran mellem Leca® og beton forhindrer, at materialerne blandes sammen under udstøbningen af betonen. Støbemembranen udlægges lige over eller lige under Leca® nettet. Som membran kan der anvendes en let fiberdug på ca. 70-80 g/m2.

Støbemembran anvendes især til flydende beton, pumpebeton eller selvkomprimerende beton. En fiberdug med en vægt på ca. 100-110 g/m2 tåler, at man går på den, og reducerer fodsporene væsentligt.

Plastfolie, asfaltpap og andre diffusionstætte støbeunderlag hindrer betonens udtørring nedad og bør kun bruges, hvor det tydeligt fremgår af tegninger eller beskrivelse.

Armerede gulve kræver både støbeunderlag og et stabilt underlag for armeringens opklodsninger. Hertil kan anvendes en let fiberdug i kombination med et Leca® net.

Til toppen


Betonlag
Svindarmerede og uarmerede betonplader på Leca® kan udføres af Beton 16 i min. 100 mm tykkelse.

Med omhyggelig udførelse og tilsyn kan betonens tykkelse nedsættes til 60 mm, når de karakteristiske laster ikke overstiger værdierne i skemaet:

Leca® lagtykkelse [mm]
Fladelast
[kN/m²]
Linielast
[kN/m]
Punktlast
[kN]
150
3,0
2,0
2,0
250
2,5
2,5
2,0
400
2,0
2,0
1,5
Lasterne kan kombineres frit indenfor den valgte Leca® lagtykkelse

Hvis betonlaget skal udgøre en del af terrændækkets tætning mod radon, skal det udføres af Beton 16 i 100 mm tykkelse.

Gulvbeton fremstilles af en almindelig plastisk beton med et sætmål på 60-100 mm. Alternativt kan anbefales en flydebeton, som er et godt valg, hvis der ikke anvendes vibrator til komprimeringen. Anvendelse af flydebeton kræver et diffusionsåbent støbeunderlag, f.eks. en fiberdug.

Mellem betonpladen og fundamenter anbringes murpap eller en mindst 10 mm tyk isoleringsstrimmel, der hindrer utilsigtet vedhæftning. Isoleringsstrimler bidrager samtidig til kuldebroisoleringen.

Umiddelbart efter udstøbningen skal betonen beskyttes mod udtørring ved tildækning med en damptæt membran, f.eks. plastfolie, i ca. 8 dage. Membranhærdningsmidler til påsprøjtning kan anvendes, hvor der ikke senere skal pålægges afretningslag eller påklæbes gulvbelægninger. Yderligere information kan ses i BYG - ERFA blad (29) 06 12 23, "Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton".

I kolde perioder skal betonen beskyttes mod frost. Detaljerede oplysninger om udførelse og behandling af betonen er beskrevet i normerne og den omfattende speciallitteratur.

Svindarmering
For at forebygge revner og utætheder i gulvbetonen bør der indlægges et net af mindst 5 mm profileret armeringsstål pr. 150 mm i begge retninger. Hvis der skal fastgøres gulvvarmeslanger til armeringsnettet, bør nettet være af mindst 6 mm profileret armeringsstål. Armeringen kan være gennemgående i eventuelle støbeskel. Nettet placeres i midten af betonpladens tykkelse.

Til toppen

Fugtspærre
Ved blanding af beton tilsættes en betydelig mængde vand. Heraf findes en del stadig i betonen længe efter udstøbning, afhærdning og den synlige udtørring af overfladen. Fugtfølsomme materialer eller undergulve må derfor beskyttes mod den resterende byggefugt og mod vanddampdiffusion fra jorden under huset.

Strøgulve skal beskyttes med en fugtspærre af 0,2 mm plastfolie, der anbringes ovenpå betonlaget. Plastfolien udlægges med mindst 200 mm overlæg og føres helt op bag fodpanelerne – brug evt. tape. I forbindelse med varme- og vandrør skal plastfolien føres under rørene.

Op til halvdelen af den samlede isolering kan udlægges oven på plastfolien. Dog højst 75 mm. Yderligere isolering over betonen må frarådes, da den giver risiko for kondensdannelse over plastfolien.

Gulvbelægninger, der klæbes direkte på beton eller afretningslag, gør det ofte ønskeligt at anbringe fugtspærren under betonen. Herved hindres betonens byggefugt i at fordampe nedefter, og der må regnes med en væsentlig længere udtørringstid.

Tætte gulvbelægninger, som f.eks. vinyl, stiller øgede krav til fugtspærrens tæthed og bør derfor vælges i samarbejde med gulvbelægningens leverandør.

Ikke fugtfølsomme gulve
, som f.eks. klinker, kræver ingen fugtspærre. Det samme gælder for en række diffusionsåbne gulvbelægninger, f.eks. kokos og visse tæppekvaliteter.

I gulve med gulvvarme uden fugtfølsomme materialer er fugtspærre ikke påkrævet.

I gulve med gulvvarme og med fugtspærre bør udtørringen af betonen være gennemført, før der udlægges diffusionstæt gulvbelægning. Gulvvarmen må først startes, når betonen er hærdet til den påkrævede styrke, og bør have fungeret i mindst en måned, inden den diffusionstætte gulvbelægning udlægges.

En eventuel fugtspærre i gulve med gulvvarme anbringes under betonen. Normalt anvendes 0,20 mm plastfolie med mindre gulvbelægningens tæthed stiller særlige krav. Varmeslangerne placeres og fastgøres i gulvbetonen efter leverandørens anvisninger og installationsvejledninger.

Til toppen



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®

Udlægning af Leca®
































Udlægning af Leca®